Jeg tilbyder Clairvoyance:

Clairvoyance er fransk og betyder "klarsyn"

Og klarsyn er et meget beskrivende udtryk for, hvad du kan få hos mig; 

Du får et klart, objektivt og kærligt syn på hvem du er som person, og hvad du indeholder som menneske. Et klart syn på dig og dine potentialer uden de forvirrende følelser og tanker, som de fleste af os har, når det handler om, at se på os selv.

Jeg kan sætte ord på dine følelser og hjælpe dig med at finde ud af hvor de stammer fra. Derefter vil jeg kunne hjælpe dig, ved at fortælle dig, hvilke iboende potentialer du har.

Ingen clairvoyance er nogensinde ens, hverken i form eller indhold og jeg bestemmer ikke, hvad der kommer af budskaber, så jeg kan aldrig forbedre mig før en session. Den opstår i nuet💜

Mange af mine klienter har fået hjælp til at finde ud af, om de er "på rette vej" eller hvordan de kommer det. De oplever ofte en stor ro og en større selvforståelse og selvindsigt når de går herfra. 

Derudover får jeg ofte (ofte...ikke altid) afdødekontakt under clairvoyance.

Husk: at clairvoyance er vejledning/rådgivning...og at du, som i livet generelt, altid har dit frie valg i forhold til de budskaber og de råd du får 💜!

VIGTIGT: Når du booker en tid til clairvoyance, så send mig kun dit navn.

Jeg tilbyder afdødekontakt:

Afdødekontakt opstår når og hvis de afdøde ønsker det💜

Jeg stiller ingen garantier for at opnå kontakt til en bestemt afdød, for det er ikke mig, der bestemmer, hvem af dine afdøde, der svarer, når jeg åbner op.

Så selvom du ønsker og håber på kontakt til din elskede og savnede mormor, så kan det ligeså godt være din kedelige onkel Anker, der kommer igennem.

Ved en session må du være klar til at tage imod ham også.

Uanset hvem der svarer, så kommer de ofte med smukke og personlige budskaber, der skal (be-) vise, at vores sjæl fortsætter sin rejse også efter at vores fysiske krop er død💜. 

 

Opnår jeg sletter ikke kontakt, så er sessionen gratis. 

Jeg tilbyder Reiki Healing:

Reiki er et japansk ord, der betyder universel livsenergi. Healing betyder at gøre hel eller at helbrede.

Som indviet Reiki Healer hjælper jeg dig med, at gøre din livsenergi hel ved hjælp af den universelle livsenergi.
Healing giver energi og ubalancer heles og helbredes.
Det er oftest afslappende og rart at modtage healing💜.

Hvordan foregår en behandling?

En Reiki behandling foregår på den måde, at du lægger dig fuldt påklædt på en briks og evt. dækkes af et tæppe. Herefter placerer jeg mine hænder på en række forskellige positioner på eller over din krop. Jeg starter oftest ved hovedet og forsiden af din krop og hvis jeg skønner, at det er nødvendigt vender du dig om og jeg fortsætter på bagsiden af kroppen. Behandlingen varer ca. 1 time.
Før vi starter, er der tid til en lille samtale og efter behandlingen snakker vi om, hvordan vi oplevede healingen og aftaler evt videre forløb 💜.

Jeg tilbyder Spirituel Coaching:

Spirituel coaching er et forløb, som tilrettelægges efter dine behov og ønsker💜. 

Som oftest vil forløbet starte op med en clairvoyance, som vil give dig et klart blik på, hvilke potentialer, der er i dig og i dit liv lige nu og her.

Herefter vil coachingen, som foregår i et tæt samarbejde mellem dine spirituelle guider/skytsengel, dig og mig, kunne hjælpe dig godt  på vej, mod de nye tiltag, de nye muligheder, ændrede vaner, ændrede tankemønstre eller andet, som du ønsker at implementere i dit liv💜.

 

Book mig:

Jeg afholder gerne klarsynsdemonstration for en gruppe på min 20 personer.

Kontakt mig...så finder vi ud af noget

 

Jeg holder gerne foredrag om min vej “Fra skeptiker til spirituel medie”

Kontakt mig...så finder vi en pris.